Disruption og teknologi - 12 teknologier der vil disrupte Danmark BIG TIME

12 måder teknologi vil disrupte Danmark BIG TIME

Af Lone Thier, ekspert i disruption, foredragsholder og moderator.

Ting sker ikke længere over 10 års perioder. Fundamentale skift sker fra år til år. Det ser vi i dansk erhvervsliv, hvor en række kerneforretninger er truede. Hurtigere og bedre computerkraft driver en række teknologier i eksponentiel vækst, som alt for mange fejlvurderer. I 1996 var Kodak på toppen som en virksomhed vurderet til 28 mia. US$ med 140.000 medarbejdere. I 2012 gik Kodak konkurs – disruptet af den teknologi, de selv 40 år tidligere havde opfundet – men fejlvurderet potentialet i. De forstod ikke, hvordan eksponentiel vækst ser ud. Det interessante er, at i samme år som Kodak gik konkurs, der blev Instagram, som er i branchen for digitalt fotografi – købt af Facebook. Instagram havde 13 medarbejdere og var vurderet til 1 mia. US$. Dét er forskellen mellem et lineært og et eksponentielt firma. Én, der bliver disruptet, og én der disrupter.

De næste 2-10 år vil vi opleve kolossale omvæltninger i dansk erhvervsliv, i sundhedssektoren, inden for uddannelse og i vort samfund generelt. Software vil disrupte traditionelle kerneforretninger og industrier og måder at gøre tingene på. Uber er bare et eksempel på det, AirBnB et andet. Computerkraften er eksponentielt stigende. Det samme er en række andre teknologier: 40% pct. af Fortune 500 virksomheder vil ikke eksistere om 10 år. 50% af de jobs vi kender i dag vil ikke længere eksistere og de fleste jobs, vores børn kommer til at have er slet ikke “opfundet endnu”. I 2025 vil “Tingenes Internet” have mere en 100 mia. forbundne enheder – hver med én eller flere sensorer til at samle data.

Velkommen til disruptionens tidsalder. Vi er her allerede. Nogle kalder det den 4. industrielle revolution, andre den eksponentielle æra. Her er 12 måder software vil disrupte dit arbejde, din virksomhed, din branche og dit liv på:

1. Kunstig intelligens

For første gang nogensiden slog en computer verdens bedste til det japanske spil Go. Det skete i år – 10 år før forventet. Fra nu af vil en computer vinde over menneskelig intelligens i alle veldefinerede spil. I USA er den første IBM Watson “Ross” allerede blevet ansat i et advokatfirma som “super intelligent attorney”. Kunstige intelligenser som Ross transformerer allerede industrier og om kort tid, vil vi alle have en advokatservice på vores mobiltelefon. 5 mio. jobs vil være overtaget af robotter om 5 år. Og det er ikke kun lavtlønnede jobs. Uanset profession vil de opgaver som er rutine – som er strukturerede og som er passende til automatisering – forsvinde for mennesker, fordi kunstig intelligens kan løse jobbet bedre. En direktør laver også rutinearbejde. Der vil være 90% færre advokater i fremtiden. Watson er designet til at tygge sig gennem en massiv mængde data for at komme frem til det bedst mulige svar på den givne udfordring. Denne data er af enhver art fra sundhed til jura, civile frihedsrettigheder, byplanlægning til geo politik. Kunstig Intelligens diagnosticerer allerede kræft mere præcist end mennesker.

2. Førerløse biler
Om 2 år vil de første 100% førerløse biler være på markedet. Selvkørende biler vil inden 2025 disrupte en lang række industrier: Når selvkørende biler kan hidkaldes inden for få minutter via en app, er det ikke længere attraktivt at eje en bil. Ubers app (læs også: Danmark skal blive verdensmester i Uber) og angivelige bestilling af de første 100.000 selvkørende biler accelerer den udvikling. Parkeringspladser bliver overflødige og omdannet til boliger og haver til at dyrke lokale fødevarer. Vejnettet vil blive 4 gange mere effektivt og udbygningen af vejnettet bliver overflødig. Google har haft et uheld per 100.000 km., og raten vil komme komme ned på 1 uheld per 1 mio. km. Antallet af døde og skadede i trafikken vil falde markant. Forurening fra biler vil næsten elimineres og tiden, der bruges på transport vil ikke længere være spildt. Selvkørende biler vil disrupte bilproducenter, bilforhandlere, kørelærere, boligmarkedet og forsikringsselskaber, fordi der ikke længere vil være meget at forsikre ved en bil.

3. Forsikringsselskaber
Selvkørende biler vil disrupte forsikringsbranchen, fordi risikoen for uheld minimeres. Endnu værre for forsikringsbranchen er det, når folk stopper med at købe biler og det attraktive ved at eje ting forsvinder med deleøkonomien. Lige som virksomheder i dag ikke ejer servere men bruger skyer fra Amazon eller Google. Bilforsikringer vil blive 100 gange billigere, sundhedsforsikringer vil blive individuelle, og vil du have en billig forsikring lader du selskabet overvåge dit aktivitetsniveau, din indtagelse af mad og væske gennem en chip. Lever du sundt, bliver din forsikring billig.

4. Advokater
I år blev den første robot “Ross” ansat i et advokatfirma. Firmaet Fair Document har automatiseret dokumenthåndtering til bl.a. ejendomshandler til 25% af den normale pris, som en advokat tager. Selvom du mener, dit job kræver en høj uddannelse, høj begavelse og menneskelig intuition, så er sandheden, at størstedelen af det du laver er rutine. Advokaters primære arbejdstid er ikke som argumenterende, debatterende sagførere i en retssal men meget mere rutinepræget – og nu meget dyr. De fleste opgaver som advokater beskæftiger sig med er at lave kontrakter, sammensætte leje, låne og leasingaftaler, ejendomshandler, børsnoteringer og research før retssager. De opgaver gør branchen meget velegnet til høj grad af automatisering. Vi får alle en advokat i lommen gennem vores mobiltelefon.

5. 3D print
Prisen på den billigste 3D-printer faldt fra 120.000 kr. til 2000 kr. på 10 år. På samme tid blev den 100 gange hurtigere. Alle store skoproducenter printer nu dele til sko. Vi får en kasse på størrelse med en skoæske, der vil printe personlige sko i genanvendeligt materiale med pasform scannet på mobil. Dele til fly og raketter er 3D-printede. I 2014 printede Local Motors en hel bil på en dag. På rumstationer har de i dag 3D-printere, der fremskyder reparationsprocesser og forskningen ombord. I 2026 vil 10 % af alt der bliver produceret være 3D printet.

6. Sundhed
Sundhedssektoren er så massivt presset, at disruption vil komme let og hurtigt. Qualcomm Tricorder XPRIZE vil næste år lancere et lille apparat, der gør forbrugeren i stand til at selvdiagnosticere hvor som helst, når som helst. I første omgang 10 almindelige sygdomme. Med vores telefon vil vi kunne måle blodprøver, måle kredsløbet og analysere bio-markører til at identificere sygdomme. Det vil blive let, billigt og tilgængeligt for alle med en mobil.

Tusindevis af startups arbejder på at gøre forbrugeren til “CEO for dit eget helbred” ved hjælp af kunstig intelligens og implanterede chips eller smartwatches. Gen-sekvensering og maskinlæring vil lære os at forstå årsagerne til kræft og hjertesygdomme, og hvad vi skal gøre ved dem. Behandlingsmuligheder vil blive gratis eller billige. Hvor mange artikler om nye behandlinger og diagnoser kan vore egen læge nå at læse på et år? 50 – 100 – 200? IBMs Watson kan pløje sig igennem samtlige publicerede artikler og finde frem til de mest relevant oplysninger. Medicinsk diagnose og behandling bliver fri og tilgængelig for stort set alle på kloden. Robotter vil kunne operere næsten perfekt for ganske små beløb. Den danske rumekspedition testede allerede i år robotarme til langdistanceoperationer. Data-mining og gen-sekvensering vil gøre det muligt for dig, din kunstige intelligens eller din læge at vide hvilke sygdomme, der truer dit liv, og hvordan du skal reagere proaktivt.

7. Fintech
I 2010 blev der investeret 11 mia. kr. i fintech. I 2015 var totalen 120 mia. kr. Kunstig intelligens, robotter, digitale møntenheder, crowdfunding, nanoteknologi, computersystemer, netværk og platforme vil transformere lån, betalinger, aktiehandel, formuepleje og forsikringer. Halvdelen af alle banker vil lave software innovation inden for de næste 2 år (læs også: De danske banker har misforstået deres reelle udfordring).

8. Forskning
I takt med at Kunstig Intelligens får mere ansvar for at styre researchprocesser vil videnskabs miljøer kunne frigive store mængder tid brugt til orientering og vidensopsamling i verden. Firmaet Meta kan allerede scanne tech trends og forudsige teknologiernes fremtidige betydning. I takt med at AI bliver bedre til sproglige nuanceringer vil de kunne uddrage mening af videnskabelig litteratur.

9. Landbrug
Landbrug bliver software. Sensorer, netværk, robotter, kunstig intelligens, stamceller, syntetisk biologi, 3 D print og bio-print vil for altid forandre hvordan vores mad konsumeres, transporteres og produceres. 25 mia. kr. blev investeret i Landbrugs Tech i USA sidste år. Firmaet FarmLogs bygger software, der samler og analyserer data fra afgrøder for at øge effektivisering og udbytte. Landbrugsmaskiner bliver selvkørende. De er alle født med sensorer, der gør en digitalisering af landbruget hurtig uden at producere ekstra hardware.

Droner reducerer forbruget af pesticider. Ved hjælp af robotinnovation vil et japansk landbrug øge produktionen af salathoveder fra 21.000 om dagen til 50.000 om dagen, med målet om at øge produktionen til 500.000 salathoveder per dag inden 5 år. Der lanceres en landbrugsrobot til 600 kr. i fremtiden, der vil gøre det muligt for småbønder i verdens fattigste lande at producere afgrøder selv. Insekter vil udgøre en alternativ kilde til protein. Brugen af biotech i landbrug er allerede eksponentielt voksende og udviklingen fortsætter.

10. Bitcoin
Blockchain bliver mainstream – i form af Bitcoin eller en anden virtuel mønt. Blockchain er en protokol der gør helt sikre, direkte (uden mellemmænd) digital overførsel af værdi og besiddelser mulig (tænk penge, kontrakter, aktier, transportdokumenter, toldpapirer etc.) mulig. Massiv disruption af en række brancher er åbenlys.

11. Uddannelse
Inden 2020 vil 70% af alle mennesker eje en smartphone. Det betyder lige og gratis adgang til viden og uddannelse. Alle kan bruge EdX, Khan Acadeny og der udvikles programmer, der lærer ilitterære børn at læse og skrive på 1,5 år. Modellen med læreren foran klassen forsvinder. Virtuel Reality, Agumented Reality og kunstig intelligens vil flytte undervisningen ned på bunden af havet, hvor der kan røres, ses og høres havdyr op i Himalayas bjerge, ind i H.C. Andersens stue og få læst eventyr højt af ham – vælge den form for interaktion, der passer hvert barn og menneske bedst, så indlæringen bliver sjov og engagerende for alle. Gratis og tilgængelig læring for alle fordi, det er software. Uanset om du går på Harvard, en skole på landet i Burma eller en folkeskole i Thy.

12. Virtuel Reality
VR/ AR markedet er et 1000 milliarder kr. marked om 5 år. VR/AR vil forandre, hvordan vi lever, arbejder, leger, lærer og køber varer. VR/AR vil ændre E-commerce for altid, og du kommer til at shoppe virtuelt på Fifth Avenue i New York hjemmefra. VR/AR gør det muligt at deltage i begivenheder uden at rejse. Ikke som Skype. VR/ AR sætter dig i rummet med familie og venner, og her kan du interagere med dem. VR får kolossal betydning for detalhandlen – både online og offline, sundhedssektoren, ejendomshandel, uddannelse, leg. koncerter, konferencer, møder og virtuelt samarbejde vil foregå i VR/ AR.

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More

Om Uber og disruption - Danmark som verdensmester i Uber

Derfor skal Danmark blive verdensmester i Uber

Af Lone Thier, ekspert i disruption, foredragsholder og moderator.

Det er direkte absurd, hvis Uber som en sidste konsekvens af den aktuelle retssag bliver dømt ulovlig i Danmark. Derimod er det tvingende nødvendigt, at vi i Danmark tilpasser lovgivningen, så vi – fremfor at bekrige fremtiden – begynder at drage nytte af de muligheder, deleøkonomi og eksponentielle teknologier giver.

I Danmark bør vi tage imod Uber med åbne arme, se mulighederne for vores samfund og sætte i gang. Og selvfølgelig skal man forholde sig til, om Uber-chaufførerne skal betale skat eller ej – men det altså  en helt anden diskussion. Kernepunktet er derimod, at vi skal  forholde os til det store potentiale, der er i deleøkonomi, eksponentielt voksende teknologi og den vækst og udvikling, de skal være med til at skabe for Danmark.

Vi kan enten stikke hovedet i busken og lade som om, at verden ikke forandrer sig i vores kongerige. Det taber vi på. Eller vi kan tage imod udfordringen, se mulighederne og gøre vores lovgivning passende til den tid og fremtid, vi lever i. Dét, der hidtil har bragt os velstand, vil ikke bringe os videre. Dertil er verden under alt for hastig forandring – derfor nytter det ikke længere at være indadskuende, kortsigtede og blive ved med at gøre mere af det samme.

Nye teknologier og lovgivning

I de kommende år vil vi se en lang række eksempler på, at teknologien udfordrer vores egen og EUs lovgivning og hele måden, vi handler på og indretter vores samfund.

Hvad gør den nuværende lovgivning, når vi næste år ser en app diagnosticere og foreslå behandlingen af almindelige sygdomme mere præcist end 10 læger? Den app er under udvikling i USA lige nu. Hvad betyder det for os patienter, og hvad betyder det for lægerne og deres rettigheder? Det er ikke let, men summa summarum er, at teknologi, der gør det lettere, billigere og bedre altid vil være i forbrugernes tjeneste.

Derfor er det også afgørende, at vi i Danmark som et innovativt land begynder at interessere os for, hvordan vi tilpasser lovgivningen til den teknologiske nutid og fremtid, som banker mere og mere på. Så vi anerkender tjenester som Uber som en vigtig del af og et skridt ind i fremtiden. Vi skal lade os inspirere og handle aktivt i stedet for at skabe fjendebilleder af teknologi og udvikling.

Taxachaufførerne er ikke omdrejningspunktet

I det hele taget er det påfaldende, hvordan diskussionen og konsekvenserne af Uber primært handler om taxakørsel. For konsekvensen af en ”Uber” rækker langt videre end kun at tale om taxachauffører. Uber er ikke et taxiselskab. Det er et robotfirma, der bare lige nu bruger menneskelige robotter. Ultimativt er Uber et softwarefirma, der kommer til at fjerne det attraktive ved at eje en bil. Dét er en endnu større disruption – og det kommer til at ske.  Når der med tiden er selvkørende biler i Danmark, der kan hidkaldes med en app, er det ikke længere særligt attraktivt at eje en bil – i første omgang i byerne. Og sådan vil udviklingen være for en række brancher. Dét skal vores lovgivning  støtte op om og skabe en ny orden og stabilitet i det mulighedsfelt med stærkt fokus på bl.a. forbrugerrettigheder og konkurrenceret. For der er rigtig mange muligheder for Danmark i at mestre den forretningsmodel, som deleøkonomien også er.

I stedet for at bekrige Uber, skal vi brede deleøkonomien ud i Danmark og blive rigtig dygtige til den. Det Uber gør – i første skridt – er at lave forretning på at udbyde en uudnyttet ressource som en bil, der står ubrugt hen. Hvorfor er det skidt? Vi kan selv lære at bygge sociale platforme og lave forretning ud af at tilbyde uudnyttet kapacitet i mange forskellige former: Tænk hvad det eksempelvis kan gøre for smykkebutikker, hvis det pludseligt bliver så let, nemt og billigt at leje smykker, at det attraktive ved at eje smykker forsvinder. Og tænk hvilken forretning det firma får, der udvikler den platform med tilhørende app. Det er Airbnb og Uber-modellen sat i spil.

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More

Mærsk i fremtiden - Er Mærsk klar til at genopfinde sig selv?

Er Mærsk klar til at genopfinde sig selv?

(Indlægget er bragt i Shippingwatch, 18. april 2016)

At formanden for bestyrelsen i A.P. Møller Mærsk, Michael Pram Rasmussen, på årets generalforsamling udtaler, at A.P.Møller vil være en helt anden virksomhed om 10-20 år, kan ingen være uenig med ham i. Det ligger i naturlig forlængelse af, at konglomeratets fire største ben alle har med containertransport og olie at gøre – to segmenter uden vækstpotentiale, som verden ser ud nu. Det interessante spørgsmål er derfor, om A.P. Møller de næste 10-20 år følger i ØK’s spor, eller om virksomheden har evnerne og kompetencerne til at genopfinde sig selv.

Det nyudnævnte bestyrelsesmedlem, Jim Hagemann Snabe, udtrykker, at “I næste fase handler det om at gøre de traditionelle virksomheder IT-kyndige og øge deres forståelse for mulighederne i de digitale medier”, idet han henviser til Tesla som eksempel på transformationen ved at tilføre den traditionelle industri eksponentiel teknologi og et forretningsformål, der rækker langt ud over blot at dække det umiddelbare kundebehov.

Men det er langt fra nok at “digitalisere” Mærsk, rederiets flåde og containere. At der er brug for en revolution, er der ingen tvivl om. Når Maersk Lines CCO, Vincent Clerc, d. 5. april i år udtrykker begejstring over, at sensorer i kølecontainere er game changere – så er spørgsmålet, hvor langt Mærsk i virkeligheden er i en teknologisk udvikling af virksomheden. Måske ikke så langt, som de selv forestiller sig. En Game Changer i dag er ikke blot en ny ‘feature’ eller en inkremental forbedring af spillet. En Game Changer ændrer selve spillet.

Når det nyvalgte bestyrelsesmedlem, Jim Hagemann Snabe, opfordrer til at tænke radikal innovation og erstatte en forretningsvision med et transformerende formål om at bidrage til at løse nogle af verdens store udfordringer er det interessante takter. Det er bare slet ikke radikalt nok at ville lave en “Tesla” på rederiets flåde ved at digitalisere. At transformere flåden til fx. CO2 neutrale fragtskibe i nanomateriale, drevet på en ikke-vedvarende energikilde og med en digitaliseringsgrad, der kan opdatere software over-night, vil i sig selv disrupte flere industrier. Men det har ikke potentialet til at disrupte Mærsk selv og sikre den profitable vækst, som Mærsk må ønske.

Digitalisering er ikke lig med disruption og eksponentiel vækst. Det er forudsætningen herfor. Når Mærsk uden tvivl arbejder i retning af, at digitalisere forretningen er det helt afgørende, at innovationen bliver så radikal, at Mærsk igen tager et kvantespring i sit forretningsfokus, som virksomheden tidligere har gjort da man satsede på containerskibe i linjefart, og da rederivirksomheden udviklede sin olieforretning. De sidste 10 år er mange aktiviteter frasolgt for at følge mantraet om fokus på kerneforretningen, og al energi bruges på at reducere omkostningerne for at kompensere for faldende rater og oliepriser. Lidt provokerende sagt er det vedligehold af den almindelige forretning.

Den afgørende opgave og udfordring som Mærsk skal løse er udviklingen af den eksponentielle platform, der vil demokratisere den globale gods- og varetransport. En platform som gør, at rederier, terminaler, speditører, producenter, forbrugere, banker, toldvæsen og øvrige aktører i den globale supply chain alle agerer på og via platformen. En platform som gennem et ekstremt kundefokus gør den enkelte ‘forbruger’ til ‘kongen’ og som har potentialet til, at udgøre kernen i det “Nye Mærsk”.

Konsekvensen for A.P. Møller-Mærsks forretning i dag vil være, at Mærsk Line og APM Terminals som nogle af de fysiske udbydere på den globale platform fortsat indgår i A.P. Møller-Mærsk med stærke cash flows, mens Damco (og øvrige speditører) vil få det endog meget svært, da deres ydelser overflødiggøres. Platformen vil medvirke til, at øge udnyttelsesgraden af skibe, containere, terminaler, lastvogne og jernbaner. Den vil dramatisk reducere de store omkostninger forbundet med container ubalancer og dermed CO2 udledning. Den vil være et stærkt redskab mod korruption og medvirke til en bedre governance og større transparens. Den tilgængelige platform vil bruges af de nye milliarder af forbrugere, der kommer ind i markedet ved hjælp af mobilteknologi, verdenshandlen vil vokse og velstanden vil øges.

De teknologier, som Mærsk skal arbejde med er crowd platform, algoritmer, sensorer, kunstig intelligens og big data i hele deres “Internet of Things” samlet omkring platformen. Nanoteknologi og 3D print og partnerskaber i rumindustrien er interessante i udviklingen af containere og skibe og block chain teknologi til sikker og effektiv håndtering af dokumenter kan overflødiggøre logistikbranchen, toldfunktioner mv. Det er vigtigt at blive helt konkrete på hvilke tiltag, der skal til, så digitalisering ikke blot bliver “en sovepude” af inkremental innovation.

Hvis innovationen forbliver intern, så skaber den aldrig den disruption, der er nødvendig for Mærsk. Det virkelige brud for virksomheden skal findes i, at være så ekstremt kundefokuseret på at give en langt større kreds adgang til Mærsks services og produkter – så kundens fremtidige behov imødekommes: Verden i dag vil bare have resultater.

Skal man gå gennem en mellemmand, så gør man det. Men i det øjeblik nogen gør det muligt at få resultatet uden, så bliver mellemmanden overflødig. Mærsks fremtidige kunder ser ikke på fx. fragt som relationel. Det er en transaktionel service. Den der løser fragten lettest, hurtigst, billigst, med størst mulig adgang og gennemsigtighed og gør det bæredygtigt vinder forbrugernes gunst. Mærsk skal gøre en lang række aktører overflødige og sig selv uundværlig ved at demokratisere adgangen til fragt gennem en fleksibel, billig, intuitiv og åben adgang til deres ekspanderende netværk og service. Ekspansionen skal ikke i første omgang komme i form af tilkøb af flere skibe, men ved invitation til andre rederier og virksomheder om at stille deres ydelser til rådighed på Mærsk-app’en.

Det letteste i verden er, som formand Pram Rasmussen er citeret for at have sagt, at finde huller i osten. ” ..Grundlæggende er det kun handlinger og resultater der tæller – masser af mennesker kan tale, analysere og finde “hullerne i osten”. Det står klart for rigtig mange – lige som det nyvalgte bestyrelsesmedlem – at Mærsk og en række andre traditionelle industrier halter bagud med at transformere deres industrier ved hjælp af teknologi. Samtidig er truslen fra små digitale rebellers disruption af industrierne større og hurtigere end nogensiden før.

Men disruption giver danske virksomheder nøjagtig samme muligheder for at skabe ny forretning, som alle andre i verden har. Vi skal i Danmark tage imod den kæmpe udfordring. Med energi, tro på os selv og stolthed over, at vi kan ryste bekvemmeligheden af os og sætte i gang. Radikal innovation kræver ikke store materielle ressourcer eller systemer sat op. Det kræver ikke, at der skal findes kontorer etc. Det kræver de tre rigtige mennesker i et let lejet lokale, isoleret fra den øvrige organisation, med det ene formål at disrupte Mærsk ved brug af eksponentielle teknologier. De vigtigste ingredienser i disruptende innovation finder vi inden i os selv: Mod, karismatisk ledelse, fokus, kreativitet og så at se at komme i gang med glæde. Nu. Her er i al ydmyghed tre forslag til helt konkret handling/ resultater Mærsk skal komme i mål med og kan starte på i morgen.

1. Platform/ app – samarbejde
Mærsk skal lave en platform for shipping: Den fungerer sådan, at når et firma eller en person ønsker en vare fragtet, så udbyder platformen jobbet til et netværk af skibe, fly, lastbiler etc., der er godkendt af app’en til at levere. Modtageren vælger, hvem der skal løse opgaven oftest baseret på pris og hvordan rederiet eller transportøren er ratet online. Meget gennemsigtigt, fleksibelt, hurtigt og 100% på kundens premisser. Forretningsmodellens fordel for Uber, Airbnb etc. er, at den ikke forudsætter, at der er investeret massivt i fx. skibe, havne, brændstof og medarbejdere etc. som Mærsk og en række logistikfirmaer og underleverandører normalt er nødt til at betale for. De marginale omkostninger ved ekstra udbud og efterspørgsel er næsten lig nul på platformen. Det er en “asset-light” forretningsmodel, der kan skalere lige så hurtigt som efterspørgslen.

Ved at informationsbasere Mærsks services og produkter på en platform gør man en pr. definition begrænset ressource til en ubegrænset ressource, idet der ingen grænser er for, hvem Mærsk kan lade komme ind på platformen og løse fragtopgaver – uden at Mærsk selv skal investere i skibe etc. Hvis ikke Mærsk laver platformen, gør en anden.

2. Tesla på flåden
Der ligger klart en stor udfordring i at digitalisere Mærsks “hardware” – at lave en “Tesla” på rederiet. Både for at kunne sejle på en crowdplatform og gøre forretningen rentabel. Tomme containere skal ikke fragtes rundt i verden. Sammenklappelige, lette containere i fx. nanomateriale, alle med sensorer er én mulighed. At 3D printe containere “on-site” og genanvende materialet efter brug er en anden. Mange kan sikkert komme med flere og bedre konkrete forslag: Hvad gør astronauter med tomme indpakninger på rumskibe?

Mærsk binder i forvejen verden sammen gennem handel, men kan Mærsk gøre det CO2 neutralt, ved at rense havene, mens der sejles etc? Mærsk skal tage radikalt ansvar for den forurening, som containerskibene leverer. Det kan løses. Der er massive forretningsmuligheder i at bidrage til fx. FNs udviklingsmål.

Hastighed får en stigende betydning for kunderne i verden. Stigende gennemsigtighed og forbundethed øger hastigheden med hvilken varer skal leveres. Mærsk skal udvikle skibe, der er tre gange så hurtige og CO2-neutrale samtidig. Det kan ikke gøres internt af Mærsk og deres nuværende leverandører. Mærsk skal samarbejde med fx. ESA, søge partnerskab med Elon Musk, Richard Branson eller nogle, der tænker og handler, så radikalt som dem. Alle aktører, der vil gøre verden bedre og skabe forretning samtidig. Det er svært at forstå, hvordan rumraketter kan genanvendes, og fly bygges til at bryde lydmuren, biler køre på el – og der så ikke kan skabes ambitiøse, banebrydende resultater for store skibe og containere.

3. Den radikale innovation skal ske på kanten af Mærsk, i opkøb af “digitale rebeller” eller i partnerskaber med dem.

Grundforretningen skal innoveres og styrkes mest muligt. Men den innovation der skal tegne det “Nye Mærsk” skal etableres på kanten af virksomheden – langt væk fra Esplanaden – med sin helt egen CEO. Mærsks stærke organisationskultur er som kroppens immunsystem, der altid vil bekæmpe radikal innovation, der kan true den eksisterende forretningsmodel. Formålet med enhver organisationskultur er at den skal bevare og beskytte mod risici. Alle organisationer har selvstartende rebeller i sig – også Mærsk. En “irriterende” forandringsagent med visioner og ideer til radikalt at innovere virksomheden. Det er et bud på én af de agenter, der skal sidde i den autonome disruptende enhed. En anden skal have fuld teknologisk ekspertise. De skal have deres helt egne KPIs og have retten til at begå fejl. Masser af dem.

Af Lone Thier, www.lonethier.com

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More

Er du en disruptende leder?

Er du en disruptende leder?

Lone Thier, foredragsholder, moderator og ekspert i disruption

Jeg kunne godt “tænke mig”, at min virksomhed udviklede sig og sigtede efter stjernerne. At vi innoverer og skaber nye muligheder for os selv.

Det er alt sammen fine ambitioner, men hvis du vil virkelig vil have, at din virksomhed forandrer sig, så så skal du være villig til at gøre din egen del og tage ansvar. Og det starter med, at du spørger dig selv om, hvem og hvad du er som leder – sådan helt ærligt. Er du i stand til at vende din virksomhed, eller er du altid et skridt bagefter? Får du tingene til at ske, eller kunne du bare “godt tænke dig”, at de sker? Kan du tilsidesætte din egen karriereambition til fordel for virksomhedens mål?

Det er super vigtigt, at du tør være ærlig over for dig selv. For det vi i bund og grund tror om os selv, er samtidig det, vi får til at ske i verden.

Forestil dig en mand, som prøver at holde op med at ryge. Han siger måske til sig selv: “Jeg vil gøre mit bedste til at stoppe med at ryge, men jeg har altid været en ryger”. Uanset hvad han gør, så ser han sig selv som ryger, og han er snart tilbage med cigaretten i hånden.

Det sammen gælder for ledelsesgruppen i en mellemstor dansk virksomhed, som jeg havde møde med om deres ekspansion i Tyskland. De sigter efter stjernerne internationalt. Den ansvarlige chef sagde som konklusion på mødet: “Vi vil gerne vækste vores forretning i Tyskland med 100 % i 2016. Men der er jo så meget, der afhænger af andre end os selv”. Behøver jeg skrive, at målet var det samme i 2014, og at der ingen fremgang blev nået? Forretningen blev på bedste beskub vedligeholdt men ikke innoveret eller vækstet.

Det er vigtigt at have ambitioner og at sigte efter stjernerne. Men hvis du i bund og grund mener, at din ambition helt afhænger af andre mennesker, så klinger det hult. Så tager du ikke ansvar.  Hvis du sigter efter stjernerne og tager ansvar, og VED, at du nok skal kommer derhen – på én eller anden måde – med denne virksomhed eller en anden, hvis du ejer det mål, fejler og rejser dig igen, gør alt hvad du kan hver dag, for at nå det mål, så er du det stof, som disruptere er gjort af. “If its lonely and scary, you’re proparly on the right track”

Sustaining innovation og disruptende innovation

De fleste mennesker i Danmark gør, som lederen i den danske virksomhed og siger til sig selv, at “Tyskland jo også er et svært marked”, og at “der er jo så mange (kunder) der skal sige ja!”.  Jamen, det er jo vilkårene for enhver, der vil drive virksomhed. Det er udfordrende, det er hjernebrydende, det er risikabelt, det kræver udholdenhed, mod og handling.

Så hvordan definerer du dig selv og den virksomhed, du har et ansvar for? Er det på tid at fjerne undskyldningerne og tage ansvar?

Hvis du vil, at din virksomhed skal disrupte jeres marked, så skal du turde disrupte dig selv. Virksomheder disrupter ikke virksomheder. Menneskene i virksomhederne innoverer, udvikler og disrupter. Apple havde ikke disruptet markedet for den personlige computer, hvis ikke det var for Steve Jobs personlige integritet, tro på og tests med, hvordan et team innoverer. Hans helt egen måde at lede sit team på og hans måde at lede sig selv.

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More

Disruption i Danmark - Læs om Danmarks potentiale for disruption

Dette ved jeg med 100 % sikkerhed

Lone Thier, foredragsholder, moderator og ekspert i disruption.

Jeg vil fortælle jer, hvad jeg tror på. Aller dybest inde. Når jeg sidder her, alene, ved min mac, når jeg går tur i skoven, når jeg sidder på SOHO i Kødbyen og arbejder, når jeg følger mine børn ind på skolen efter at have parkeret bilen, når jeg kører til Hamborg, når jeg sidder på gulvet på en fabrik i Vietnam og udvikler designs, når jeg sidder til højbords med Singapores præsident, når jeg arbejder frivilligt på Reden, når jeg kører i lufthavnen for at flyve til Kina, når jeg cykler gennem København i regnvejr, og når min veninde overrasker mig med den kærligste, varmeste mad. Uanset hvor jeg er, hvem jeg er med, i hvilket humør jeg er, så tror jeg dette:

At vi i Danmark har et kæmpe potentiale til at strække os, til at udvikle os, til at løfte os, til at blomstre. Økonomisk, politisk, socialt og kulturelt. Jeg ved, det lyder som floskler. Men det er, hvad jeg ved med sikkerhed. Det er min grundpræmis, min kerne. Jeg ved, at Danmark kan blive verdens førende rumteknologi-nation. Jeg ved, at Danmark kan blive en nation, hvor 98% stemmer ved lokal- og folketingsvalg. Jeg ved, at Danmark kan være et land med ingen på overførselsindkomster. Jeg ved, at

Danmark kan have verdens bedste sundhedssystem, og jeg ved, at Danmark kan have verdens bedste skolesystem, at vi kan have den højeste andel af mennesker uddannet, at vi kan blive verdens førende iværksætternation, at vi kan være det land i verden, hvor færrest kriminelle vender tilbage til kriminalitet, at vi kan være forBILLEDET i verden for, hvordan man laver en grøn nation, at vi kan være dem, verden kigger på for at finde løsning på deres egne problemer med oversvømmelser, at vi kan blive dem, hvor ingen arter uddør, og hvor truede arter finder fodfæste. At vi kan være den nation i hele verden, der giver mest tilbage til naturen, at vi kan være dem uden korruption, dem med mest ligestilling i verden og dem med den højeste indtægt per indbygger. Ja, I tænker sikkert, at det passer nok meget godt.

Jeg ved, at løsningen til at komme derhen, hvor jeg ved, vi kan komme hen – er mod, teknologi , vedholdenhed og fokus. Jeg kan se, at verden åbner sig med teknologi, at vi alle gør ting i dag på vores mobiltelefon, som vi end ikke kunne forestille os, og som vi ville have affærdiget for 15 år siden. At ressourcer ikke længere synes knappe – at det kun er adgangen til dem, der er knap.

Jeg ved også, at teknologien åbner muligheder, når vi arbejder sammen, leger sammen, uddanner os sammen på kryds og tværs af hele verden, så vi gennem små teknologiske opfindsomheder oplever, at verden lige så langsomt bliver mere demokratisk, tilgængelig, de-monetariseret, de-materialiseret.

Men det der kan koste os “min utopi” er ligegyldighed, usikkerhed, magelighed og laden stå til. Det frygtlige er, at hvis vi bliver ved med at gøre, som de fleste har gjort indtil nu, så har vi slet ingenting om 25 år. Så er vi kun skyggen af os selv. Vi mangler en vision i Danmark, som gør, at vi kan se det sted for os. Ellers tror vi ikke på det.

Jeg ved, at det er menneskeligt gerne at ville gøre ting bedre og at udvikle sig. Jeg ved, vi alle, hvis vi bliver spurgt gerne vil have en stor betydning, at vi alle gerne vil være glade, aktive og interesserede og være en del af fællesskaber. Det vi alle mangler er visionen, en fortælling, der gør os i stand til at se os selv i en bedre fremtid. At nogen tør tegne den vision for Danmark.

Det er det, der er så fantastisk ved Singularity University. De tegner en vision for næsten hele universet, der er så meget bedre. En verden af “overflod”. Hvor det eneste der står i vejen for at nå den verden er os selv. Vi har bare brug for at trække den vision ned på jorden og gøre den troværdig i forhold til skeptiske danskere. Vores tilgang til problemer, vores måde at passificere os selv på, vores måde at stresse over at komme 15 min for sent til børnehaven etc. Hold da kæft. Det er som om, at vi tager en masse stress på os for at undgå at tage fat på det, der virkelig kunne rykke os ud af ja stress, mangel, kedsomhed, grå hverdag etc. Som om vi er stressede og pisse travle og frustrerede, fordi vi ikke har blikket rettet mod en fælles vision om det fantastiske Danmark, vi kan lave sammen i løbet af de næste 10 år. Vi mangler ledelse og mod.

Det skal ikke komme fra politisk niveau. Det skal som med rumforskningen komme fra private initiativer. Virksomheder, fonde, individer, grupper, organisationer og enheder, der rejser sig.

Jeg er selv fanget i passiviteten. Selv fanget i det “normale” og det, der er det mest sikre. Så hvorfor har eg ikke rykket mig og startet en high tech-virksomhed? Fordi jeg mangler visionen, jeg mangler fællesskabet, jeg mangler at se, at det kan lade sig gøre. Det er MIN undskyldning. Men jeg tror, at mange deler den. Det er jo fordi, vi alle mangler ledelsen, der tegner visionen. Der viser os, at der er en vej, vi kan gå, en måde at leve på som ikke gør os stressede og forkerte, som giver liv, vækst og betydning til os alle.

Jeg ved, at vejen til det Danmark og de mål, jeg beskriver ovenfor er disruption. Disruption er svaret. Disruptende innovation og disruption af os selv. Vi skal disrupte os selv for at kunne arbejde med den disruptende innovation, som skal drive os fremad. Det er disruption, der er svaret, fordi der ligger så meget sandhed i det begreb. Det er en læringskurve, der viser os, hvordan vi starter, og hvordan vi når hypervækst – en kurve, der indeholder kreativitet, innovation, udvikling, test, at fejle og rejse sig hurtigt igen, udholdenhed, teknologi, opfindelse, at finde løsninger på andre menneskers udfordringer og at lave en forretningsmodel og indtægt ud af det. Det kan næsten ikke være smukkere og mere simpelt. Det eneste der mangler er, at vi alle kender disruption. At vi ved, hvorfor det er svaret på vores udfordringer.

Virksomheder skal høre historien om, hvordan disruption er fremtiden for dem. For det er den. Uden disruption kommer de og Danmark til at dø.

Jeg er hverken liberal, socialist eller noget midt imellem. Det handler ikke om politik. For dette er ligesom videre end politik. Politik er jo bare detailregulering af mindset. Det handler om disruptionens psykologi og en helt konkret værktøjskasse, der står lige foran os alle sammen. Det er min drøm at tage alle de dele, som disruptionens værktøjskasse består af, beskrive dem og vise, hvordan de kan bruges, tale med mennesker om det, fortælle fortællingen om, hvad det er disruption kan gøre for os alle sammen.

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More

Fremtidens bank - De danske banker har misforstået deres udfordring

De danske banker har misforstået deres reelle udfordring

Lone Thier, foredragsholder, moderator og ekspert i disruption.

Når Sydbanks direktør Karen Frøsig i Børsen fortæller, at hun gør sin bank fremtidssikker ved bl.a. at indføre digital underskrift og ved at opsætte døgnbokse, så er det et udtryk for en totalt misforstået opfattelse af bankens rolle i fremtiden. I stedet burde Sydbank og de øvrige danske banker kigge langt mere seriøst på forbrugernes adfærd samt på de digitale opfindelser, der kan gøre livet lettere for dem i fremtiden.

Det er selvfølgelig fint, at Karen Frøsig vil gøre sin bank mere enkel, men når hun bl.a. fremhæver opsætningen af døgnbokse som én af løsningerne, så er det jo helt tydeligt, at hun fuldstændigt glemmer at fokusere på de forbrugere og kunder, hun gerne vil leve af.

Hvad skal vi med døgnbokse? De færreste gider at køre 10 kilometer for at sætte penge ind i en bankboks, når de i forvejen går rundt med en computer i lommen, hvor vi kan klare det hele og mere til. Vores pengeadfærd er flyttet til digitale platforme og her har vi brug for eksponentiel teknologi til at finde på nye løsninger. På samme måde er det spild af penge og en misforstået tilgang til disruption, når man hører, hvordan banker giver sig i kast med at gøre deres fysiske filialer attraktive for kunderne ved at pynte op med Ipads, skærme og futuristisk indretning.

Fremtidens bank er hightech-virksomhed

Bankernes fremtidige eksistensberettigelse hviler på, at de hurtigst muligt formår at tilpasse sig kundernes virkelighed, behov og adfærd ved at række ud, omfavne og stille sig selv i spidsen for nye digitale løsninger:

Bankerne skal forstå, at fremtidens kunder opfatter bankens forretning som transaktionel og ikke relationel. Kunderne kommer ikke længere ind i filialen eller ringer på telefonen. De ønsker services og produkter digitalt og den bank, der gør det mest fleksibelt og sikkert, vinder forbrugernes gunst for en stund. Bankerne skal bl.a. tænke i blockchain-teknologi, der gør transaktioner lettere og sikrere, i Internet of Things, i crowdbaserede løsninger og i kunstig intelligens. Alt der kan samle og analysere forbrugernes præferencer på tværs af sociale medie-platforme og hjælpe dem med at finde frem til helt personlige muligheder for investeringer og transaktioner vil være attraktivt.

Mobile Pay er kun begyndelsen

Det er i innovationen af løsninger, vi slet ikke har set endnu men som er lige om hjørnet, at Sydbank og de andre banker fremadrettet skal gøre sig selv attraktive over for kunderne.

Vi har set et første skridt med Mobile Pay fra Danske Bank, som forhåbentligt kun er den allerførste spæde start. Apple Pay er blot et eksempel på, at de eksponentielle teknologer hele tiden udvikles, ændres og fornyes. Konkurrencen er hård. Her skal Sydbank og de andre danske banker sætte ind, hilse konkurrencen velkommen og disrupte sig selv. Ellers dør de.

Nedenfor giver jeg mit bud på de egenskaber fremtidens bank skal besidde. Spørgsmålet er bare, om bankerne er klar til udfordringen – og fremtiden.

5 egenskaber fremtidens banker ikke kan undvære 

  1. Vær transformerende internt og eksternt: Transformer ledelse og bestyrelse til et disruptende mindset. Ultimativt er det ikke virksomheder, der disrupter virksomheder. Det gør mennesker. Transformer en udfordring i verden gennem teknologi og gør det en del af jeres mission statement.
  1. Disrupt jer selv: Vær indstillet på at være et softwareudviklingsselskab i 2025. Tænk i platforme og eksponentielle teknologier som bl.a. block chain, Big Data, Internet of Things og kunstig intelligens, og vid, at nye gennembrud kan forandre billedet i morgen.
  1. Vær konstant innovative. Tag markedsrisiko frem for konkurrencerisiko, når I innoverer. Hav fokus på at transformere bankens stærkeste sider til eksponentielle digitale løsninger, der dækker uopfyldte behov hos forbrugere på tværs af platforme i et globalt marked.
  1. Vær åbne og fokuser eksternt på innovation. Samarbejd, lav partnerskaber eller opkøb de ”digitale rebeller” i stedet for at dæmonisere dem.
  2. Fokuser på forbrugernes reelle adfærd og ikke på, hvor man som bank gerne vil have dem hen.
Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More

lone thier disruption ekspert

Foredrag og rådgivning om disruption

Det er ikke virksomheder der disrupter – det er mennesker. Er I klar til at arbejde med disruption – eller venter i passivt på at blive løbet over ende og udkonkurreret? Teknologien driver eksponentielle forandringer. Hver dag præsenteres nye spændende gennembrud, som potentielt kan disrupte hele industrier.

De bagvedliggende kræfter er teknologi og disruptive forretningsmodeller. I dag er det kommunikations- og mobilteknologi, der påvirker vort samfund. De næste 10 år bliver det sensorer, netværk, robotter, kunstig intelligens, 3D print og syntetisk biologi.

Paradokset er åbenlyst. De eksponentielle teknologier og – forretningsmodeller udgør en kæmpe trussel samtidig med, at de udgør enorme muligheder. Hvis vi tør påtage os et “disruption mindset” og forandre vores tilgang til forretningen nu, er intet for sent – måske. Men det haster, for scenariet er forholdsvis simpelt. Hvis ikke vi selv disrupter – så bliver vi med meget stor sandsynlighed selv disruptet. Hvornår ved vi ikke.

Lone Thier definerer meget overordnet disruption som “et low-end produkt eller service, der ender med at vende bunden i vejret på en industri“. Dette gøres ved at hoppe på en S-kurve (forestil dig et S, der hælder skråt fremad). I starten går det nedad, så flader det ud og så starter væksten. Når du så ved hjælp af teknologi er i berøring med 10-15% af dit marked, går du ind i hypervækst= exponentiel vækst=disruptionen.

Singularity University har identificeret 11 fællestræk ved de væsentligste eksponentielle organisationer, der har disruptet deres industrier. Interessant er, at reglerne for disruption kan også bruges på individer. Dette kalder vi personlig disruption eller ‘disrupt dig selv’. Al innovation starter jo ultimativt indeni det enkelte menneske. Så mens teknologi er afgørende for at disrupte (og dette bliver altid fremhævet), så er mindset også altafgørende.

S-kurven er en læringskurve: Forestil dig et S, der hælder skråt forover. Når du hopper på kurven, så starter du faktisk med at gå ned ad. Derefter kommer en periode, hvor du er i bund. Her føles der både i organisationen og i mennesket, som om du er “stuck in fuck” – der ikke sker fremskridt. Men giv ikke op! For her polstrer du dig selv eller din organisation med viden, erfaring, læring etc. som er forudsætningen for at kunne klatre videre op ad kurven. Snart begynder du at mærke lidt fremgang og bliver du ved, kan du med de rette omstændigheder – som du selv skaber – opnå hypervækst. Det er her, du disrupter! Der er flere interessant ting, du kan gøre både som individ og organisation for at holde dampen oppe i hypervæksten.

Disruption kan være en gave til Danmark

Disruption kan være en gave til virksomheder,til kommuner, til fagforeninger, til skoler til alle individer. Hvis vi tør. Egentlig er disruption ret banalt. Det er det, der gør det så kraftfuldt. Det er en hardcore organisationsmodel, der omfatter innovation, teknologi, exponentiel hyper vækst og specifikke kompetencer, som kan brugs på både hvert enkelt menneske,  i teams, i organisationer, firmaer og på politisk niveau både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Og i virkeligheden er det, man arbejder med “bløde egenskaber” som læring, kreativitet, vedholdenhed, modstand.

I starten er det svært. Senere, når det begynder at gå rigtig godt og stærkt op ad kurven, skal man sætte begrænsninger og udfordringer op for sig selv, for at blive ved med at accellerere udviklingen. Distruption er så fantastisk! Der er så megen energi og nu-tager-jeg-dig-i-hånden-og-det-skal-nok-gå i disruption tilgangen. Koblingen fra menneske til organisation er ud over, at man kan bruge samme vækstkurve, at hvis et menneske disrupter sig selv, så der er der meget større chance for (og dette er der lavet videnskabelig data på) at dine nære, dit team, din afdeling, din virksomhed disrupter sig selv eller andre virksomheder.

Disruptive hilsner fra Lone Thier.

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Read More